Nordvest FC i storsejr

Martin Koch var topscorer og sørgede for, at Nordvest FC fik en solid sejr hjem mod B93.

Tredje gang er lykkens gang. Den passer ihvertfald her, hvor Nordvest FC efter to kampe med nederlag, endelig fik en sejr igen.

Søndag eftermiddag tog NVFC imod B93 fra Østerbro på Holbæk Stadion. Det skete i en kamp, der ikke bød på en eneste scoring i hele første halvleg.

Men dag dommeren fløjtede anden halvleg igang, startede han også en halvleg, der skulle ende blive et sandt målorgie for hjemmeholdet.

I 69. minut sendte Martin Koch bolden i modstandernes net og så begyndte der at ske noget. 12 minutter efter sørgede Fazil Keskin for, næste mål og 2-0 til Nordvst FC.

I det 81. minut var det igen Martin Koch, som kunne øge Nordvest FCs føring mod B93 til 3-0. Men Martin Koch var slet ikke færdig med at sætte østerbro’erne på plads. For han sluttede kampen af med et mål i overtiden og dermed sikrede han en 4-0 sejr til Nordvest FC.

Skriv et svar