Stjal pung fra cykelkurv

En 39-årig mand uden fast bopæl, blev i går aftes anholdt i forbindelse med et tyveri ved SuperBest på Mellemvang.

Den 39-årige stjal en pung, som lå i en cykelkurv uden for forretningen.

Hele tyveriet blev foreviget på forretningens video, men på trods af de håndfaste beviser nægtede den 39-årige tyveriet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden blev løsladt efter afhøring og sagen vil senere finde sin afgørelse i retten.

Skriv et svar