12. juni 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Tuse IF’s Sjællandsseriehold viste flot spil, da holdet lørdag fik besøg af Herfølge BK.

Hjemmeholdet kom foran 1-0, da en Herfølge-spiller efter et kvarters spil fik sendt bolden i eget mål.

En halv time inde i kampen sørgede Mads Nymann for at Tuse kom yderligere foran, da han scorede til 2-0 på assist af Mikkel Frederick Larsen.

Mikkel Frederick Larsen havde også sin andel i Tuses næste mål, da Jesper Friis Halling i 39. minut bragte Tuses føring op på 3-0.

I 73. minut lykkedes det den netop indskiftede Tenojan Kanapathipilai, at sende bolden i Herfølge-målet til slutresultatet 4-0.

365Sport.dk

Leave a Reply