12. december 2024

Foto: Rolf Larsen

Der er god stemning, sjove aktiviter, live musik og selvfølgelig masser af tilbud når der fredag aften er aftensalg i bymidten i Holbæk.

Ahlgade, Smedelundsgade, Labæk og Studiestræde forvandles til gågader og bymidten pyntes op med maritimt tema.

Udover at gøre et godt køb i butikkerne, så vil der også være mulighed for at prøve en mekanisk tyr, besøge legelandet i Smedelundsgade eller prøve en pirat-forhindringsbane i Ahlgade. Desuden køre bytoget med stop ved Torvet på Ahlgade, Meny ved Smedelundsgade samt på Nygade.

Flere steder i bymidten er der også livemusik eller dj’s. Det f.eks. Reiners Bigband ved Café X, Calle og Niclas ved Café Korn, Thor I Gendarmergården, Stenhus Gymnasiums Elevband ved Bladcentralen, DJ Rolf på Vivaldi og Zehros og DJ Rasmus Goth ved Rib House.

Skulle man gå hen og blive sulten, så er der også rig mulighed for at få sig en smagsoplevelse – og samtidig blive mæt.

Afensalget starter klokken 16, men allerede fra morgenstunden vil butikkerne være klar med deres tilbud.