30. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En politipatrulje var mandag eftermiddag ved 16.30-tiden i Jyderup for at udrede en strid imellem naboer.

I den forbindelse bankede patruljen på hos en 36-årig mand. Manden kom ikke til døren, som stod halvåben. Han stod i køkkenet med headset på, og havde derfor ikke hørt politiet komme.

I lejligheden lugtede der af hash og frit fremme på et bord lå en klump hash.

Den 36-årige blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer, og de omkring 10 gram hash blev beslaglagt.

Af døgnrapporten fremgår det, at den 36-årige kan forvente en bøde i sagen. Tilgengæld står der intet om, hvorvidt det lykkedes politiet at udrede nabostriden.

Leave a Reply