22. november 2024

Søndag har Danmarksdemokraterne kaldt til CO2-rally i Gudmandstrup ved Svinninge.

Ved et lignende rally lørdag i Randers, mødte omkring 1.500 mennesker frem for at protestere mod udsigten til CO2-afgift og for at høre Danmarksdemokraternes leder Inger Støjberg.

Søndagens rally foregår på Æblehøjgård på Hørløkkevej og starter kl. 13.00.

Udover taler fra bl.a. Inger Støjberg, vil der også være underholdning for både store og små, og der vil være mulighed for at få en snak med flere politikere og kandidater fra Danmarksdemokraterne. Desuden byder der på hotdogs, fadøl og sodavand, oplyser partiet på sin hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig arrangementet.