12. december 2024
Ladegårdsparken forår. Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.

Beboerne i en del af boligområdet Ladegårdsparken advares om, at der er konstateret legionellabakterier i vandet.

Advarslen er blevet omdelt til beboerne i opgangene fra 1 til 81 og i den skriver Holbæk Boligselskab bl.a. at det ikke er farligt at drikke vandet, men man skal undgå lange varme bade.

Af advarslen fremgår det også, at man ikke skal bade i denne weekend, hvis man lider af lungesygdom.

I begyndelsen af næste uge vil der blive delt specielle brusehoveder ud, så badet kan benyttes normalt, og så vil man hurtigst muligt sætte et anlæg op i bebyggelsens varmecentral, som dræber alle legionellabakterier.