20. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 29-årig mand fra Holbæk blev fredag eftermiddag bragt til behandling på skadestuen efter et færdselsuheld på Elverdamsvej ved Kirke Hyllinge.

Uheldet skete kort før klokken 14, da en bilist kørte ud fra P-pladsen ved et supermarked på Elverdamsvej. Bilisten, en 24-årig kvinde fra Valby, overså en knallert, som kom kørende ad den dobbeltrettede cykelsti.

Bilisten kørte frem for sin ubetingede vigepligt og ramte den 29-årige mand fra Holbæk, som kørte på en stor knallert i vestlig retning.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 29-årige knallertfører blev taget med til behandling for en alvorlig skade i sin ene ben. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet.

Leave a Reply