9. oktober 2024

Foto: Rigspolitiet.

Politiet reagerede mandag eftermiddag på et tip om, at to personer, som muligvis var påvirket af alkohol havde forladt Sportsbyen og var på vej ud til en bil på parkeringspladsen.

En patrulje blev sendt til stedet og start og standsede kort efter den bil, de to havde forladt Sportsbyen i.

Bag rattet sad en 37-årig mand fra Polen bosat i Slagelse, som blev sigtet for spirituskørsel, da han havde en promille over det tilladte, hvilket han erkendte.

Manden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve til sagen, hvorefter han blev overdraget til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvor han var eftersøgt til Fogedretten.

Den 37-årige kan forvente at høre nærmere fra Midt- og Vestsjællands Politi i forhold til sigtelsen for spirituskørsel.