22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politiet var fredag på jagt efter våben i boligområdet Grønneparken i Holbæk.

Efter torsdagens aktion i Ladegårdsparken, hvor der bl.a. blev fundet fem skydevåben samt stik- og slagvåben, var politiet fredag en tur i Grønneparken, hvor flere politipatruljer med hjælp fra hunde gennemsøgte frit tilgængelige områder i bebyggelsen.

En pistol med ammunition og en kniv blev fundet gemt i en opgang.

-På baggrund af gårsdagens våbenfund, har vi i dag søgt i et andet relevant område i forhold til konflikten imellem de to grupperinger i Holbæk. Også her fandt vi våben, og vi fortsætter vores målrettede indsats mod det kriminelle miljø, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

Læs også: Politiet fandt flere skydevåben og knive i Ladegårdsparken