Politiet har sigtet en 18-årig kvinde for vold mod politiet efter en episode natten til fredag i en lejlighed i Holbæk.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet blev kl. 00.49 kaldt ud til uorden i en lejlighed, hvor der blev råbt og skrevet.
I lejligheden var fire unge veninder, som var kommet op at diskutere efter at have indtaget en del alkohol.
Den ene af veninderne, en 18-årig kvinde, var dog ikke tilfreds med politiets tilstedeværelse og sparkede den ene politimand i maven. Hun blev derfor sigtet for vold mod politiet og taget med i detentionen, hvor hun fik lov til at opholde sig, til hun var frisk nok til at blive sluppet ud igen, oplyser politiet.