10. oktober 2024
Busser på Holbæk Station.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Der prisændringer på vej i den offentlige transport.

Prisekemplerne i denne artikel gælder for rejser øst for Storebælt.

Rejser du med Rejsekort kan du se frem til en gennemsnitlig prisstigning på 12,8 pct. En to-zoners rejse vil fremover koste 20,50 kr. mod i dag 18.00. Det er en prisstigning på 13,9%. En syv-zoners rejse koster i dag 48 kroner og den stiger til 52,00 kroner – en stigning på 8,3%.

Brugere af pendlerkort kan se frem på prisstigninger mellem 1,2 og 13,8 pct alt efter rejse. Det betyder f.eks. at et to-zoners pendlerkort stiger med 60 kroner om måneden til 510 krone, mens et otte-zoners pendlerkort fra eksempelvis Roskilde til København H stiger med 60 kr. til 1.410 kr. pr. måned. Rejser man med pendlerkort til længere end 15 zoner, vil prisen holdes ro.

Det bliver også dyrere for pensionister at rejse med offentlig transport. Prisen for et tre-zoners kort med tre måneders gyldighed stiger således i alt 70 kr., svarende til 23,33 kr. om måneden. Mens et pensionistkort til 1 storzone stiger med 100kr. for tre måneder, svarende til 33,33 kr. pr. måned.

Det bliver også dyrere at rejse med metro, da metro-tillægget stiger, fordi det korrigeres for inflation. Det betyder, at tillægget stiger til 1,75 kr. for en rejse på rejsekort, samt 70 kr. på et 30 dages pendlerkort og 60 kr. på et Pendler20-kort. For pensionistkort med tre måneders gyldighed stiger tillægget til 85 kr.

Du kan se de nye priser i takstbladet på dinoffentligetransport.dk (.pdf-fil).

Prisændringerne gælder fra søndag d. 21. januar.

:NB:

1 thought on “Prisændringer på rejser med bus, tog og metro

  1. Jeg bruger det der hedder 67 billet, som før hen hed 65 billet, og kan ikke se det på listen over de nye priser

Comments are closed.