3. november 2024

Foto: Martin Kunzendorf

Sidste år blev et rekordår for Obersvatoriet i Brofelde, der oplevede en stigning i besøgstallet på omkring 20 år i forhold til 2022.

41.931 besøgende havde observatoriet i 2023, mod 34.958 året før. Tallene dækker både de gæster, som har besøgt Obersvatoriet i Brofelde og de gæster, som har været tilstede, når Observatoriet har deltaget ved f.eks. SKVULP festivalen i Holbæk og Kyndelmisse Lysfest i Sorø.

De mange møder med gæsterne skaber stor glæde hos leder af Observatoriet, Julie Kirstine Linderoth Bouchet:

-Vi er både glade og stolte af den store fremgang og de positive tilbagemeldinger, vi får fra vores gæster. Vi håber jo på, at vi kan gøre danskerne mere nysgerrige på den natur, der omgiver dem – både under, omkring og over os. Og det lader til, at vi er rigtig godt på vej.

Skolebørn fra hele landet har også mødt Observatoriet, når de gennem naturvidenskabelige forløb er blevet klogere på astronomi, biologi og geologi. I løbet af året har Observatoriet desuden besøgt en lang række SFO’er i Holbæk Kommune, som en del af projektet ’Science i SFO’en’, der skal motivere børn til at få øjnene op for naturvidenskab i en tidlig alder.

I februar er Observatoriet igen klar til at slå dørene op for gæsterne efter en kort vinterpause.