27. juli 2024

Foto: Michael Johannessen

Det var ikke en tilfældighed, at der natten til søndag skete en form for eksplosion på Blytækkervej i Holbæk.

Meningen var, ifølge politiet, at skræmme en beboer på adressen.

Eksplosionen skete ved en bil på adressen.

-Det er vores indtryk, at der er tale om et målrettet forsøg på at skræmme en beboer på adressen, fortæller vicepolitiinspektør Søren Danielsen, der dog endnu ikke kan sige noget om motivet. Han oplyser, at et vidne har set to mørkklædte mænd løbe hen mod to biler efter eksplosionen og kører væk. Den ene af de to biler var en VW Polo.

Behøver ikke frygte yderligere eksplosioner

Selvom politiet endnu ikke kan sige noget om motivet, så behøver borgerne i Holbæk ikke at være nervøse for, at der pludselig sker sprængninger andre steder.

-Der er ingen grund til at frygte, at det her vil sprede sig til andre steder i Holbæk, siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen.

Læs også: Politiet undersøger mistænkeligt forhold og Politiet søger vidner efter eksplosion