Politiet er søndag morgen tilstede på en Blytækkervej i Holbæk, hvor der er sket en form for eksplosion natten til søndag.
Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter, at man er tilstede på adressen og undersøger et mistænkeligt forhold.
Der skal være tale om en ‘kraftig’ eksplosion i nærheden af et køretøj. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Politiet er på stedet med kriminalteknikere fra Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center (NKC). Deres opgave er, at indsamle effekter og spor fra et gerningssted, som efterfølgende undersøges og analyseres. Når effekterne og sporene er blevet undersøgt og analyseret, sendes materialet til efterforskere i den politikreds, hvor forbrydelsen er sket.
Desuden er politiet tilstede med indsatsleder, patruljer og hundepatrulje.
Beredskabsstyrelsen er også på stedet.
Læs også: Politiet søger vidner efter eksplosion og Politiet: Ville skræmme beboer med eksplosion
Seneste opdatering kl. 10.56.
Ved du noget? – tip os gerne på tip@holbaekonline.dk