28. maj 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Brandvæsen, ambulance og politi rykkede lørdag eftermiddag ud til en brand i en bolig på Stenhusvej i Holbæk.

Brandvæsnet modtog melding om brand kl. 14.20.

Kort efter var brandvæsnet fremme på stedet og fik slukket ilden, som var opstået i soveværelset.

Beboeren kunne selv gå til ambulancen, men blev kørt til tjek på sygehuset.

Branden formodes at være opstået i et elektrisk varmetæppe.

Boligen blev røg og sodskadet, ligesom sengen blev ødelagt af branden.