23. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Fredag eftermiddag skete et uheld mellem to biler i en kurve på Løserupvej på Tuse Næs.

Uheldet skete kort før klokken 14, da en 78-årig mand fra Holbæk kom kørende i nordøstlig retning, og en 44-årig mand fra Gislinge kørte i modsatte retning. I kurven ramte den 78-årige ind i den 44-åriges bil.

Politiet kom til stedet og i en rutinekontrol blev den 78-årige testet med alkometeret, som viste en promille under det tilladte 0,5. Han fik udtaget en rutinemæssig blodprøve, som skal vise, hvad hans promille i blodet var under uheldet.

Polititiet oplyser, at der blev optaget rapport om sammenstødet.