20. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 45-årig mand blev onsdag varetægtsfængslet, sigtet for at have stalket sin tidligere samleverske i Holbæk.

Det skal være sket ved, at han har sendt hundredvis af beskeder og mails, samt sat en gps-tracker på hendes bil, selvom han havde tilhold mod at kontakte hende.

Retten har varetægtsfængslet den 45-årige i 14 dage, oplyser Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden har erkendt de faktiske forhold, men har taget forbehold for at kære fængslingen.