7. oktober 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Fredag eftermiddag beslagde politiet to biler for vanvidskørsel efter en episode på Kalundborgmotorvejen.

En bilist anmeldte ved 13-tiden, at hun kørte bag et noget særligt vogntog. En bilist trak en anden personbil med et slæbetov med en fart på over 80 km/t ad motorvejen.

Da det ikke er lovligt at slæbe en anden bil på motorvejen, blev en politipatrulje sendt til motorvejen, hvor begge biler blev stoppet. Det viste sig at stå langt værre til end blot slæbekørsel.

Bilisten som kørte forrest, en 35-årig mand fra Letland, var påvirket af narko. Føreren af den bil som blev trukket, en 50-årig mand fra Letland, havde en spirituspromille på over 2,0.

Begge mændblev anholdt, sigtet for at køre i påvirket tilstand og taget med til en blodprøveudtagelse.

Sagen blev herefter vurderet juridisk og det endte med, at der blev lagt op til en sag om vanvidskørsel for begge sigtede.

De blev begge løsladt efter at have afgivet en blodprøve, men de fik inddraget deres førerret i Danmark.

Bilerne blev beslaglagt, og nu venter politiet på resultatet af de to sigtede blodprøver. Senere når sagen skal for retten vil det blive afgjort, om begge biler kan endeligt konfiskeres,