27. juli 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 84-årig mand fra Søtofte er blevet sigtet efter brand i nogle skraldespande, der stod ved gavlen af et stuehus på en adresse på Søtoftevej.

Det var en forbikørende bilist, der opdagede røgudvikling fra ejendommen og besluttede sig for at standse og undersøge det nærmere. Røgen kom fra en brand i nogle skraldespande ved stuehusets gavl. Efter at have slået alarm til brandvæsnet begyndte bilisten sammen med en 84-årige mandlige beboer at slukke branden, brandvæsnet kunne derfor nøjes med at efterslukke og sikre sig at ilden ikke blussede op igen.

Branden havde dog nået at ødelægge skraldespandene, ligesom muren var blevet sodsværtet og glasset i et vindue i gavlen va rrevnet på grund af varmepåvirkningen fra branden.

Politiet fik klarlagt, at den 84-årige mandlige beboer forinden havde brugt en ukrudtsbrænder og ikke udvist den fornødne sikkerhed ved brugen, så han blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen. Derfor kan han nu forvente at modtage en bøde