20. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Onsdag eftermiddag udbrød der brand i et værksted på en gård på Holbækvej i Jyderup.

Stedets 81-årige mandlige beboer opdagede branden omkring kl. 14.40 ved at der lugtede af røg og tilkaldte brandvæsnet.

Ilden blev hurtigt slukket, men en benzin-plæneklipper samt loft og vægge i værkstedet blev skadet som fælge af branden.

Branden var opstået nogen tid efter, at den 81-årige havde brugt plæneklipperen. Dens motor havde voldt ham problemer, så han havde stillet plæneklipperen ind på værkstedet, hvor branden opstod.

Ingen personer kom noget til ved branden.

Politiet skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved brandens opståen, hvor den benzindrevne plæneklipper, ifølge politiet, formentligt har haft en rolle.