2. december 2024

Foto: Politi.dk

En 42-årige mand blev onsdag eftermiddag kort før klokken 14 standset af politiet, da han kom kørende i en personbil ad Claus Norbysvej i Holbæk.

Manden, der ikke havde nogen fast bopæl, kunne ikke fremvise et kørekort, for det var blevet inddraget af politiet sidste år i forbindelse med en verserende sag om narkokørsel. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Han blev også sigtet for narkokørsel og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Den 42-årige stillede sig dog uforstående overfor sigtelsen. Analysen af blodprøven vil vise, om han var påvirket eller ej, og så vil han høre nærmere fra politiet.