Tre bilister var tirsdag eftermiddag impliceret i et sammenstød på en tilkørsel til Kalundborgmotorvejen ved Vipperød.
Uheldet skete kort eter klokken 14.30 da en 43-årig kvinde fra Sejerø svingede til venstre fra motorvejskørslen ud på Roskildevej. Her kom en 49-årig mand fra Kirke Hyllinge kørende og måtte undvige, hvilket resulterede i, at den 49-årige ved motorvejsafkørslen kolliderede med en varebil, som blev ført af en 54-årig mand fra Vipperød.
Ifølge politiet var ingen af parterne kommet til ksade ved uheldet.
Politiet har optaget rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være blevet overtrådt.