10. oktober 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Klokken syv tirsdag morgen standsede poltiet en personbil i Jyderup, for at lave en rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.

Bag rattet sad en 26-årig mand fra Snertinge og han deltog i en narkometertest, som gav udslag for påvirkning af cannabis under kørslen. Han blev derfor sigtet for narkokørsel og anholdt, så der kunne udtages en blodprøve.

Når resultatet af analysen foreligger, vil den 26-årige høre nærmere fra politiet.