Vestsjællands Brandvæsen rykkede søndag aften ved 18.30-tiden til en brand på Aldersrovej i Jyderup.
En frituregryde var blevet overophedet så der gik ild i olien og der opstod brand i køkkenet. Beboeren fik selv slukket ilden med en pulverslukker.
Brandvæsnet kunne derfor nøjes med lidt efterslukning og en udluftning.
Beboeren blev tilset i ambulance, da hun havde indåndet røg, men var ikke kommet noget alvorligt til, oplyser politiet.
Dele af køkkenet fik brandskader, og huset blev sodskadet.