9. november 2024

Foto: Jesper von Staffeldt.

Søndag viser Orø sig fra sin bedste side for både lokale, sommerhusgæster og turister når der holdes OrøDag.

Man kan f.eks. besøge øens kirke med dens smukke kalkmalerier, kigge indenfor i det lille hyggelige Orø Museum eller Hestebedgård, hvor der også kan nydes kaffe og kage eller øl og vand.

Hos øens motorcykelklub, MC Island, kan man se på flotte motorcykler og amerikanerbiler, spise en pølse i pølsevognen og høre om mere om klubbens årlige træf.

Med 30 minutters sejlads til Holbæk, har Orø selvfølgelig sin egen lille brandstation, og den holder åbent, så intereserede kan se brandbiler og stationens gummibåd.

I Orøstrand Dyrepark kan man se både eksotiske dyr og bondegårdsdyr, som lever side om side i dyreparken. Her er der gratis adgang for børn op til 12 år.

Flere steder er der loppeboder og loppemarked, samt udstilling og salg af kunsthåndværk.

Hvis man bliver sulten, så er der også mange muligheder for både frokost og kaffe/kage hos f.eks. Orø Kro, Den Gode Viking, Bings og Marliese’s Gårdcafe.

Der er mange måder at komme rundt på øen, man kan f.eks. tage sin bil, cykel eller rulleskøjter. Man kan også taget Orøtoget, som kører mellem havnen og Bybjerg.

Der er gratis færgefart for alle gående og cyklister med Holbækfærgen og gratis overfart for alle – også bilister – med Østre Færge, der seljer mellem Orø og Hammer Bakke.

På siden oreoedagen.dk kan du hente både kort og app med informationer om, alt hvad der sker og hvor det sker på Orø i løbet af OrøDagen.