24. april 2024

Foto: Michael Johannessen.

En større redningsaktion blev sat i værk, da der fredag aften blev spottet en person langt ude i Holbæk Fjord ud for Fjordparken i Allerup i Holbæk.

Ambulance og politi samt redningsbåd fra Orø blev kaldt til adressen, og efterfølgende kom forsvarets redningshelikopter og en lægehelikopter til stedet.

En kajakroer på fjorden hjalp personen og hans hund det sidste stykke ind til land.

Ifølge politiet var hunden svømmet ud i fjorden, og manden havde så svømmet efter. Nogle havde så slået alarm, da de frygtede, at manden var ved at drukne.

Hverken mand eller hund var kommet noget til og kunne gå våde hjem.