22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 64-årig mandlig lastbilchauffør fra Holbæk påkørte tidligt fredag morgen en en betonklods ved et vejarbejde på Københavnsvej i Roskilde.

Det var den 64-årige selv, som kontaktede politiet efter påkørslen, der skete kort efter klokken fire.

Påkørslen betød, at vognbanen i vestlig retning var spærret for trafik, så et bjærgningskøretøj var blevet tilkaldt for at få betonklodsen på plads, så lastbilen kunne fjernes fra stedet.

Der var ingen andre parter involveret i uheldet, og den 64-årige var selv sluppet uskadt fra uheldet.

Klokken ca. 5.30 var der ryddet op på stedet.