Tre unge mænd sidder varetægtsfængslet for et voldeligt overfald – men politiet ved ikke hvem der blev overfaldet.
Som vi tidligere har skrevet, så blev to mænd overfaldet kort efter midnat natten til lørdag i boligområdet Ladegårdsparken i Holbæk.
Politiet rykkede ud til stedet, men ved ankomsten var begge ofre – to mænd – forsvundet fra området.
På baggrund af materiale fra overvågningskameraerne i boligområdet, anholdt politiet tirsdag formiddag fire unge mænd i alderen 21 – 24 år. Tre af dem blev onsdag varetægtsfængslet i sagen frem til den 20. juni.
Men selvom man nu har sigtet og varetægtsfængslet tre mænd i sagen, så har politiet endu ingen idé om, hvem de to ofre var.
Læs også: Tre unge varetægtsfængslet – sigtet i sag om voldeligt overfald i Ladegårdsparken