9. december 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Omkring k. 03.30  natten til torsdag forulykkede en 18-årig mand fra Jyderup i en  vejkurve på Grydemøllevej i Svebølle.

Det viste sig, at den 18-årige var kommet kørende ad Grydemøllevej i sydvestlig retning frem mod en skarp højrekurve, hvor han var fortsat ligeud og havde påkørt noget buskads i rabattten.

Den 18-årige var sluppet uskadt fra uheldet, men det viste sig, at han ikke havde erhvervet sig et kørekort og derfor ikke måtte være fører af personbilen.

Efter nærmere undersøgelse af hans adgang til personbilen fik politiet via bilejeren – en kvinde i Mørkøv – klarlagt, at den 18-årige uden bilejerens tilladelse havde taget bilnøglerne fra en adresse i Jyderup i forbindelse med en fest, hvor bilejeren også havde været til stede.

Politiet sigtede derfor også den 18-årige for uberettiget brug af personbilen.

Når efterforskningen er afsluttet, kan den 18-årige forvente at høre nærmere fra politiet om afgørelsen i straffesagerne.