10. oktober 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 49-årig mand fra Holbæk blev fredag eftermiddag overfaldet med en hammer.

Politiet modtog kl. 14.44 en anmeldelse om uorden og muligvis vold, som en nu flygtet mand havde forøvet over for et par mænd blandt flere forsamlede bag et nedlagt supermarked på Sct. Jørgsensbjrg i Kalundborg.

Politiet kørte til stedet og traf 10-15 personer. Blandt dem var en 42-årig mand fra Kalundborg og en 49-årig mand fra Holbæk med lettere, overfladiske skader.

Det lykkedes politiet at få klarlagt, at den mistænkte mand, som efterfølgende var flygtet fra stedet, var kommet til området, hvorefter han var kommet i skænderi med flere af de tilstedeværende. Han havde herunder overfaldet den 49-årige med en hammer, hvorved den 49-årige fik lettere skader, da han værgede for sig.

Den mistænkte var endvidere sur på den 42-årige mand, der blev grebet om halsen samtidig med, at han blev truet på livet i anledning af hans forventede rolle som vidne i sagen om overfaldet på den 49-årige. Herefter forsvandt den mistænkte fra området.

Politiet fandt i området en hammer, som ifølge politiet, måske er det redskab, som den mistænkte anvendte ved angrebet på den 49-årige.

Efterforskningen samt essensen af forskellige vidneudsagn har givet politiet grundlag for at lede efter en bestemt mand fra lokalområdet, som kan mistænkes for at stå bag overfaldet på de to mænd. Politiet fandt ham dog ikke umiddelbart ved søgning i lokalområdet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er det tilsyneladende samme mand, som torsdag middag på samme sted slog n knallertejer med en styrthjelm, da knallertejeren ville have sin stjålne knallert retur fra den mistænkte.