Vestsjællands Brandvæsen rykkede søndag aften ud til en voldsom brand i en villa på Knevelsvej i Holbæk.
Meldingen om brand indløb klokken 19.31.
Ved brandvæsnets ankomst havde ilden allerede fået godt fat og udviklede en kraftig røg, som politiet advarede mod på Twitter.
På trods af brandfolkenes indsats udbrændte huset.
Ingen personer skal være kommet til skade som følge af branden.