19. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Beboerne i Ladegårdsparken advares nu om, at der i den kommende tid vil blive skudt i boligområdet.

Seddel om skydning i boligområdet.

Ifølge et opslag fra ejendomskontoret hos Holbæk Boligselskab, vil der fra i dag og frem til midten af næste måned blive reguleret råger i træerne omkring Ladegårdsparken, dels ud mod Barsebæk og Skagerakvej.

Det er i den forbindelse, at beboerne muligvis vil kunne høre nogle små skud, fra den jæger, som tager sig af reguleringen.

Om rågen

Rågen er ca 45-48 cm lang. Den er helt sort på nær dens bare hudparti ved næbroden, som også får næbet til at se længere ud. Voksnes fjerdragt har metalglans i blåviolette farver, mens unge fugles fjerdragt er mere mat. Kønnene er ens. Rågen har “bukser”, det vil sige fjerklædte ben. Desuden findes nedhængende fjer omkring den øverste del af benene samt opppustede, hængende

Den yngler og over overnatter i større eller mindre kolonier. Reden består af kviste og anbringes højt til vejrs i høje træer. De 3-5 æg er grønlige med brune pletter og lægges i slutningen af marts eller begyndelsen af april.

I skumringen kredser de ofte meget støjende over træerne, inden de sætter sig til hvile for natten. På grund af støjen er de ofte upopulære som naboer.

Rågen søger sin føde i åbne landskaber og lever af insekter, regnorme, snegle, korn, kartofler, bær, frugter m.m.

Der er tale om en fredet fugl, som ikke må jages. Der kan dog gives tillladelse til regulering.

Råge. Arkivfoto: Jacob Spinks (CC BY-SA 2.0)