2. december 2024
Holbæk Station. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk Station. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 61-årig kvinde fra København blev tirsdag aften sigtet for butikstyveri fra 7 Eleven-kiosken på Holbæk Station.

Personalet i kiosken kontaktede 19.30 politiet, fodi man mistænkte kvinden for at have stjålet noget chokolade.

Politiet fik kontakt til den 61-årige kvinde, der blev sigtet for tyveri af chokolade til en værdi af 365 kroner. Hun blev afhørt til sagen, og kunne derefter tage toget i retning mod København.

Kvinden vil høre nærmere fra politiet om tyverisagen, hvori der også indgår et erstatningskrav, oplyser politiet.