27. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Tuse IF’s Sjællandsseriemandskab tog alle tre point med hjem, da holdet skærtorsdag var på besøg hos Solrød FC.

Efter ni minutters spil bragte Lasse Frendrup Tuse foran 0-1.

I 34. minut udbyggede Jesper Friis Halling Tuses føring til 0-2.

Seks minutter inde i 2. halvleg reducerede hjemmeholdet til 1-2, da Magnus Winther fik bolden i Tuse-nettet.

Den sidste halve time af kampen foretog Tuse flere udskiftninger, og en af de netop indskiftede, Christian Nielsen, stod for kampens sidste mål, da han med et par minutter tilbage sendte bolden i Solrøds mål.

Tuses næste kamp er lørdag d. 15. april mod Nykøbing FC. Kampen spilles hjemme.