23. april 2024

Foto: Rolf Larsen

Sulte og tørstige sjæle, som opsøger Restaurant Bryghuset No5 i Nygade i Holbæk mødes med en låst dør og skilt i døren, der siger “Midlertidigt lukket”.

Restauranten drejede nøglen om 1. april som konsekvens af coronakrisen og inflationen.

Det fremgår af restauranten Facebook-side.

Da lukningen skete øjeblikkeligt er alle fremtidige reservationer annuleret og større selksaber er blevet kontaktet om lukningen.

Rammer ikke bryggeriet

Lukningen af restauranten rammer ikke Holbæk Bryghus, der har til huse i kælderen under restauranten.

Holbæk Bryghus vil fortsat levere øl på flasker og fad til butikker og private. Desuden vil det stadig være muligt for små grupper, at få rundvisning i bryggeriet.