10. oktober 2024
red flags on flagpoles

Arkivfoto: Mike van Schoonderwalt

Der var overvældende flertal for at afvise Enhedslistens forslag om at give kommunens ansatte en årlig fridag 1. maj.

Ifølge forslaget skulle fridagen indføres fra næste år og begrundelsen var bl.a. at “Holbæk kommunes ansatte løber stærkt i hverdagen” også set i lyset af regeringens fjernelse af Store Bededag som helligdag.  Enhedslisten ønskede derfor med forslaget “dels at tilgodese vores ansatte med en fridag – og at gøre det på en dag, hvor store dele af det private arbejdsmarkedets ansatte i forvejen har fri. Dermed vil lukning af skoler og daginstitutioner ikke være til gene for så mange.”

30 af Kommunalbestyrelsens 31 medlemmer stemte for at afvise forslaget ved kommunalbestyrelsesmødet onsdag aften. Kun Enhedslistens Karen Thestrup Clausen mente en fridag 1. maj var en god ide.