Tuse IF åbnede lørdag sæsonen i Sjællandsserien, da holdet fik besøg af Såby Fodbold.
De to hold åbnede også efterårssæsonen, dengang blev det til en udesejr på 2-3 til Tuse IF.
Kampen blev spillet på kunstgræsbanen og de mange fremmødte fik god underholdning.
Gæsterne kom først til scoring, da Mathias K Johansen efter små fem minutters spil sørgede sendte bolden i Tuse-målet. Fem minutter efter reducerede Daniel Skov for Tuse til 1-1 -til trods for, at et gult kort til Lasse Frendrup forinden havde reduceret tusemandskabet til blot ti spillere.
Godt en halv time inde i 1. halvleg lykkedes det Tuse at bringe sig foran på en mål af Christian Nielsen.
Men med godt syv minutter tilbage inden pausen udlignede gæsterne til 2-2 på et mål af Frederik Grønbæk Sommer.
2. halvleg var blot et par minutter gammel da et gult kort igen reducerede Tuse til 10 spillere. Det stoppede dog ikke Tuse. Mikkel Frederick Larsen sendte bolden ind til August Mortensen, som headede bolden i mål til 3-2.
Et kvarter inde i 2. halvleg kom Såby i undertal efter gult kort, og de gjorde Tuse kunsten efter og scorede alligevel. Det var Kevin Kinsella, som sendte bolden i Tuses mål.
Kampen endte dermed 3-3.