7. oktober 2024

Foto: Rolf Larsen.

De seneste år har ikke været gode for økonomien i arkitektfirmaet Kullegaard A/S.

Og det er nu endt med, at der er indledt rekonstruktionsbehandling af virksomheden ved Skifteretten.

Det fremgår af Statstidende.dk.

Anmodningen af rekonstruktionen blev modtaget af skifteretten den 13. marts.

Også af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår det, at Kullegaard A/S er under rekonstruktion.

Skifteretten har udpeget advokat Per Hald, Københvn, som rekonstruktør.

I den forbindelse er der indkaldt til fordringshavermøde i Retten i Holbæk torsdag d. 30. marts. Her vil forslag til en rekonstruktionsplan blive drøftet og stemt om.

Kullegaard A/S blev stiftet 1980 af Thomas Kullegaard. I dag er det dog sønnerne Kasper Kullegaard og Simon Kullegaard, som ejer størstedelen af virksomheden, med Nicolas Julian Munkø som ejer af en mindre del.

Virksomheden har i dag afdelinger i Holbæk og i Valby. I Holbæk holder man til i lokaler i Centergården på Ahlgade.