10. december 2024

Foto: Michael Johannessen.

Torsdag aften var politiet talstærkt og bevæbnet med maskinpistoler tilstede flere steder i Holbæk – blandt andet ved Holbæk Station.

Ved Rådhuset holdt en ambulance og en lægebil stand-by.

Flere læsere, der havde set politiets tilstedeværelse, har henvendt sig til Holbaekonline.dk og spurgt om vi vidste, hvad der foregik.

Holbaekonline.dk har spurgt Midt- og Vestsjællands Politi og herfra lyder det kortfattet, at man ledte efter “en nedtrykt person, som var i risiko for at skade sig selv med et våben”.

Personen blev fundet og tilset af en læge, og herefter løsladt igen.