22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Lørdag eftermiddag blev en livløs mand fundet i en bil foran bagerbutikken på Hovedgaden i Svinninge.

Det var en kune på vej til bageren, som kl. 14.22 slog alarm. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor de gik igang med førstehjælp. Mandens liv stod dog ikke til at redde og en læge erklærede ham død på stedet.

Politiet undersøgte omstændighederne omkring den fundne mand, som viste sig at være en 75-årig lokal mand. Undersøgelsen viste intet mistænkeligt. Manden havde tidligere været i bageren og handle og fik formentlig et ildebefindende, da han efterfølgende satte sig ind i sin bil.