Onsdag eftermiddag ved 15-tiden rykkede politiet ud til Valdemar Sejrsvej efter en anmeldels eom, at to mænd var i slagsmål i nærheden af en bil ved McDonald’s.
Under patruljens vej til stedet brugte politiet de overvågningskameraer, som politiet har sat op i området, og kunne se, at bilen blev kørt hen til Slotsvoldens parkeringsplads. Her fik patruljen kontakt til i alt tre mænd og en kvinde.
En 31-årig mand fra Holbæk havde mindre skader i ansigtet efter slagsmål med en 27-årig mand fra Mørkøv. Politiet sigtede dem begge for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter det indbyrdes slagsmål på Valdemar Sejrsvej.
Ved bilen traf politiet også en 27-årig mand fra Fårevejle St. og en 27-årig kvinde fra Holbæk, der også havde en relation til den omhandlede bil, hvori politiet fandt 84 gram hash og godt 10 gram kokain.
Den 27-årige fra Mørkøv var den ansvarlige for besiddelse af de ulovlige stoffer, hvorfor han blev kortvarigt anholdt på grund af sigtelsen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og det forudgående slagsmål.
De to sigtede vil nu høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres.