25. april 2024

Foto: Michael Johannessen.

Sent torsdag aften blev ambulance og brandvæsnet kaldt til området omkring Maglesø, hvor en mand var gledet på en sti, der fører ned til søen.

Meldingen indløb kl. 23.17 og kort efter var både ambulance og brandvæsen fremme.

Manden kunne ikke selv komme op, men det lykkedes ambulanceredderne og brandfolkene at få bugseret manden hen til ambulancen, hvorefter han blev kørt til skadestuen i Holbæk.