9. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 40-årig kvinde fra Holbæk blev onsdag morgen påkørt i et fodgængerfelt på Biotekparken i Kalundborg.

Uheldet skete kort før klokken otte.

Ifølge politiet blev den 40-årige kvinde påkørt af en personbil, som blev ført af en 51-årig mand fra Snertinge. Kvinden blev ramt af et sidespejl, da den 51-årige bilist ikke havde set hende det mørke og regnfulde vejr.

Kvinden blev tilset af tilkaldt ambulancepersonale men havde, ifølge politiet, ikke pådraget sig behandlingskrævende skader.