Torsdag morgen ved 7.30-tiden blev politi og ambulance sendt til et færdselsuheld på Hvalsøvej ved Mølleskovvej i Store Merløse.
En 40-årig kvinde fra Havdrup var kommet kørende ad Hvalsøvej mod øst i en personbil, da hun ved Mølleskovvej mistede kontrollen over bilen og og påkørte et vejskilt på et helleanlæg på vejen. Bilen ramte yderligere en lygtepæl, inden den kørte ud over en skrænt og standsede på en mark.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kvinden slap uskadt fra uheldet, som ingen øvrige trafikanter var involveret i.