27. juli 2024

Foto: Google Streetview.

Der er nogle pakkemodtagere i Kundby, som må se langt efter deres pakker. Der har nemlig været indbrud i Dagli'Brugsen i Bygaden.
Foto: Google Streetview.

Der er nogle pakkemodtagere i Kundby og omegn, som må se langt efter deres pakker. Der har nemlig været indbrud i Dagli’Brugsen i Bygaden.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelse om indbruddet klokken 01.57 natten til torsdag.

To mænd i en mørk varevogn havde parkeret ved supermarkedet, hvor de var brudt ind og havde stjålet et ukendt antal pakker, hvorefter de var forsvundet fra stedet igen.

Politiet sendte flere patruljer til stedet, men det lykkedes dem ikke at finde gerningsmændene. Efterforskningen skal nu vise, om det er muligt at finde frem til de to mænd. I den forbindelse efterlyser politiet vidner, der trods det sene tidspunkt, har bemærket de to mænd eller varevognen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skæld ikke personalet ud

Dagli’Brugsen i Kundby har skrevet om natten tyveri på sin Facebook-side og tilføjer:

“Vi håber på jeres forståelse og at det IKKE går ud over personalet med vrede og grimme ORD fra jer.”