23. april 2024

Troels Lund Poulsen (V), Jeppe Bruus Christensen (S), Kaare Dybvad Bek (S) og Jacob Jensen (V). Foto: Steen Brogaard.

Ikke færre end tre af ministrene i den nye SMV-regering er her fra området.
Troels Lund Poulsen (V), Jeppe Bruus Christensen (S), Kaare Dybvad Bek (S) og Jacob Jensen (V). Foto: Steen Brogaard.

Ikke færre end fire af ministrene i Mette Frederiksens nye SMV-regering er her fra området.

Det står klart efter Mette Frederiksen i dag præsenterede ministrene.

Den nye fødevareminister, Jacob Jensen er født i Holbæk og blev student fra Stenhus Gymnasium. Han bor i Nr. Vallenrød, som ligger mellem Ugerløse og Tølløse. Han er opstillet for Venstre i Kalundborg- kredsen.

Også den nye økonomiminister, Troels Lund Poulsen er fra vores kommune. Han bor nemlig i Bukkerup ved Tølløse. Troels Lund Poulsen er opstillet i Østjyllands Storkreds og har tidligere haft flere forskellige ministerposter under de to venstre statsministre Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.

Den tredje minister, som vi vel nok stadig kan kalde “lokal”, selvom han ikke længere bor i kommunen, er Kaare Dybvad Bek, der fortsætter som Udlændinge- og integrationsminister i den nye SMV-regering. Han er født i Holbæk, vokset op i Vipperød og valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds, opstillet i Holbæk Kredsen.

Han blev boligminister i Mette Frederiksens regering i 2019. Et halvt år senere blev han også indenrigsminister, inden han i maj i år blev udlændinge- og integrationsminister.

Jeppe Bruus Christensen, der fortsætter som skatteminister, er også her fra området. Han er født og opvokset i Tølløse som søn af søn af skolelærer Birk Christensen og sundhedsplejerske Hanne Bruus Christensen. Han er HF-student fra Stenhus Gymnasium & HF.

Opdateret 17.12.2022 ĸl. 00.50 med oplysninger om Jeppe Bruus Christensen efter en læser gjorde opmærksom på, at han var blevet glemt i vores oversigt over lokale ministre.