27. juli 2024
Jyderup Fængsel. Foto: Kriminalforsorgen.

Jyderup Fængsel. Foto: Kriminalforsorgen.

Ombudsmanden vil nu gennemføre et tilsynsbesøg i Jyderup Fængsel for at undersøge forholdene for de børn, der bor i fængslet sammen med deres mødre.
Jyderup Fængsel. Foto: Kriminalforsorgen.

Ombudsmanden vil nu gennemføre et tilsynsbesøg i Jyderup Fængsel for at undersøge forholdene for de børn, der bor i fængslet sammen med deres mødre.

Det oplyser Folketingets Ombudsmand i en pressemeddelelse.

Tilsynsbesøget kommer efter forholdende for børn i fængslet i den seneste tid har været omtalt i medierne, herunder adgangen til aktiviteter og sundhedsbehandling. F.eks. har Politiken beskrevet, at der er lang ventetid til lægebesøg, manglende aktitiviteter, der kan stimulere børnene, som bor i fængslet med deres mødre.

Det er ombudsmandens Børnekontor, der gennemfører tilsynsbesøget. Besøget er varslet og forventes at finde sted i løbet af februar næste år. Tilsynet vil blive foretaget i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder.

Jyderup Fængsel blev den 11. oktober sidste år indviet som kvindefængsel.

Fængslet har 143 pladser, hvoraf 58 er arrestpladser, 45 er åbne pladser, og 40 er lukkede pladser. Fængslet modtager som udgangspunkt kvinder fra hele landet.