28. oktober 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Klokken havde kun lige paseret midnat, natten til lørdag, da en politipatrulje standsede en bil på Skovvejen.

Bag rattet sad en 33-årig mand fra Letland, som viste sig at være påvirket af spiritus over det tiladte.

Den 33-årige havde desuden ikke et gyldigt kørekort, og da han havde kørt gentagne gange kunne politiet beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation. Kører man bil uden kørekort tre gange inden for tre år er reglerne om konfiskation af køretøjet opfyldt.

Den 33-årige blev sigtet for spirituskørsel uden førerret. Han blev anholdt og taget med til udtagelse af en blodprøve, som nu skal undersøges for at faststlå den præcise promille.

Den 33-årige skyldte penge til det offentlige og da han var i besiddelse af et, ifølge politiet, ikke ubetydeligt femcifret beløb, blev pengene beslaglagt til sagen.

Han ønskede beslaglæggelsen af penge og køretøj forelagt retten, som nu skal bedømme sagen. Den 33-årige har adresse i Danmark, og han vil senere høre mere i sin sag, når den skal afgøres ved retten. Her vil også den endelige konfiskation af bilen blive behandlet.