29. marts 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 37-årig kvindelig beboer på Ny Bjergbyvej vågnede søndag kl. 01.02 af et høj brag ved sin bopæl.

Det viste sig, at en bil var kørt galt, så kvinden alarmerede 1-1-2.

Der var tale om en 20-årig mand fra Jyderup, som var kørt ad Ny Bjergbyvej, da han mistede kontrollen over personbilen og påkørte et hegn og en busk ved kvindes bopæl.

Politiet kunne konstatere, at den 20-årige var uskadt, men påvirket af alkohol, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og fik i den anledning udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Alkometertesten indikerede, at den udtagne blodprøve vil vise en så høj alkoholkoncentration i blodet, at politiet fandt grundlag for straks at inddrage den 20-åriges førerret. Han må således ikke længere være fører af et køretøj, hvortil der kræves kørkort.